Vintertennis 2022/23

Vintertennis 2022/2023

I TENNISHALLERNE VED VIBORG SYD IDRÆTSCENTER

Overlund Tennis Klub har mulighed for at bruge Tennishallen ved Viborg Syd Idrætscenter (tidligere Liseborgcentret).
Hvis du ønsker at spille tennis i den kommende vintersæson, kan det ske i tennishallerne ved Viborg Syd Idrætscenter. Flere medlemmer spillede sidste sæson indendørs tennis og var meget tilfredse med baneforholdene.
Såfremt der ansøges samme tid som sidste år og der ansøges rettidigt, vil der være fortrinsret på disse timer, ellers er disse frie for andre.
Der skal lejes mindst én time, men det er også muligt at leje 1½ time eller mere. 

Hvis I ikke ønsker en fast ugentlig tid, er det også muligt at leje tennishallen fra gang til gang på tidspunkter, hvor den ikke er fast udlejet. I skal ikke være medlem af VLTF for at booke en fast tid. Oplys at I er medlem af OTK.
Booking sker direkte til Viborg Lawn Tennis Forening, som anført nedenfor.

Viborg Lawn Tennis Forening har sendt følgende oplysninger om tennis i sæsonen 2022/23.

Kære Tennisklubber

Det er ved at være tid til at planlægge vintertennis i vores fantastiske tennishaller i Liseborg. Vi starter indendørssæsonen d. 1. oktober og slutter d. 30. april. Det bliver 7 måneder, hvor vi kan glæde os over at spille på de bedste gulve, og forhåbentlig få mange gode tennistimer. 

Til alle de nye medlemmer (og til jer der aldrig har spillet indendørs) vil jeg kort ridse op hvilke muligheder, der er for at spille tennis i hallerne:

Alle kan søge om en fast spilletid i hallerne. Dvs at man hver uge spiller på samme tid i de 7 måneder. Der er vedhæftet en prisliste, og man får en mail om den tildelte tid, beløb og betalingsmåde, når planen er lagt. Tiden bookes af os, og alle bookinger kan ses på hjemmesiden vltf.dk under booking -> tennishal.

Hvis man ikke ønsker en fast tid, er der mulighed for at booke løse timer. Det koster 80 kr/time i vintersæsonen for medlemmer og 100 kr/time for ikke-medlemmer. Timerne booker og betaler man selv på hjemmesiden.

Igen i år bliver lørdage fra kl 10 reserveret til holdkampe.

Som tidligere år er reglen sådan, at havde man en fast tid sidste år og ønsker den samme tid igen, ja så har man fortrinsret til den, hvis den søges rettidigt. 

I skal sende jeres ønsker om vintertennis til vltf1887@gmail.com mrk. Vintertennis senest d. 28/8. Skriv gerne flere ønsker og i prioriteret rækkefølge.

Der bliver sendt en mail til jer om jeres spilletid, pris og betaling, så snart vi har lagt spilleplanen i begyndelsen af september. 

Husk altid at spille i rene nonmarking sko beregnet til hardcore gulve. Der må ikke komme grus og snavs på indendørsbanerne. Brug ikke bolde, som I har spillet med udendørs. Der er nye bolde til salg i reolerne for 60 kr/rør.

Prisliste er vedhæftet. Priserne har vi været nødt til at regulere, da vores udgifter til leje af hallerne er steget pga opførelse af hal 2 og renovering af hal 1. Vi håber ikke, at det påvirker jeres lyst til at spille en masse tennis. 

På VLTF bestyrelsens vegne 

Anette Frederiksen og Klaus Bagger 😊🎾